Viser opslag med etiketten Socialøkonomi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Socialøkonomi. Vis alle opslag

torsdag den 25. september 2014

Socialøkonomi i politisk medvind - vækstcenter og www.socialvirksomhed.dk

"Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder er sat i verden for at gøre det lettere at være socialøkonomisk virksomhed i Danmark.
Den 4. september 2014 lancerede Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet en fælles indsat for socialøkonomiske virksomheder.
Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem de mange aktører – offentlige og private aktører. Og ikke mindst synliggøre området og de vigtige resultater, der skabes dér.
Det har ført til oprettelsen af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og vidensportalen socialvirksomhed.dk".
 
Hør her fra åbningen en række meget optimistiske nøglepersoners vinkler på det socialøkonomiskes potentiale. Obs. det er en playsliste, så filmene forsætter automatisk efter hinanden.


lørdag den 18. januar 2014

Beskæftigelse - fængslede - socialøkonomi og fortælling - Fine Cell Work og Made by prisoners

De nedenstående tiltag må appellere til såvel pædagoger som tekstilformidlere. Her har vi nemlig både design, håndarbejde/(kunst)håndværk, folk, der skal lære håndværk og socialt engagement, resocialisering og forestillingen om at alle mennesker har brug for at foretage sig noget meningsfuldt - og glæden ved at skabe.

Made by Prisoners
Beskæftigelse med mening i fængslet (og så alligevel virker det som om det kan være udfordrende at leve op til det krav) - tankerne er rigtig interessante, for det handler om at kombinere socialt ansvar, meningsfuldt arbejde og økonomisk bæredygtighed.



Made by Prisoners er involveret i GoCSR.dk (corporate social responsibility) - som er et samarbejde mellem Erhvervs og Selskabsstyrelsen og Dansk Mode & Tekstil, der handler om at styrke virksomheders bæredygtighed - socialt som miljømæssigt.

Fine Cell Work er et britisk foretagende, som lader til at have noget mere vind i sejlene end det ovennævnte. Her broderer indsatte - overvejende mænd. Der er meget dokumentation på aktiviteterne, så man kan selv dykke ned og undersøge det nærmere. 

De lægger bl.a. vægt på kvaliteten af produkterne og på de terapeutiske sider ved beskæftigelse af brodere. Prøv at se filmen herunder og se også deres Facebook-side og deres Youtube-kanal.



Og mere her - nu får vi også Craftivist Collective ind over - en græsrodsorganisation, der forener håndarbejde med aktivisme.


Stitched Stories: a tale of subversive stitchers from Northern Productions on Vimeo.

torsdag den 26. september 2013

Socialt entreprenørskab og socialøkonomi

Bybi from Bybi on Vimeo.

Projekt Bybi

Vilhelmsen på besøg på TV-Glad - samtale om socialøkonomiske virksomheder



Center for socialøkonomi: www.socialokonomi.dk. Sitet har en definerede artikel: Hvad er socialøkonomisk iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder? De skriver bl.a. dette om de socialøkonomiske iværksættere:

Socialøkonomiske iværksættere ser muligheder, hvor andre ser uløselige problemer, uarbejdsdygtige mennesker og manglende ressourcer. Med engagement og ildhu løser socialøkonomiske virksomheder eksisterende behov i markedet, som andre organisationer, institutioner eller virksomheder ikke tilfredsstiller. Socialøkonomiske virksomheder startes derfor af engagerede sociale iværksættere, der har udækkede behov eller uløste problemer tæt på sig, og som har fået en god idé til en løsning. Dette er vejen til banebrydende ideer, nye og effektive velfærdsløsninger og dermed bæredygtig vækst i samfundet."



Rapport Socialøkonomiske virksomheder i Danmark

Radioprogram om socialt entreprenørskab - lyt til det her:

DE FRIVILLIGE 2. MASTERUDDANNELSE I SOCIALT ENTREPRENØRSKAB
Beskrivelse: "I 4 år har der nu eksisteret en masteruddannelse i ”socialt entreprenørskab” på Roskilde Universitets Center. Men hvad betyder ”socialt entreprenørskab” og hvordan hænger det sammen med frivilligt arbejde? Lederen af Center for Socialt Entreprenørskab, Linda Lundgård Andersen fortæller om nye perspektiver på velfærd og skabelse af anderledes, sociale virksomheder."

De nævner bl.a. Hus Forbi som et spændende projekt. Og Social Venture 2200 - som man kan læse mere om her - Fra social ansvarlighed til socialt entreprenørskab.

Herunder en lille film om Grantoftegaard:



Er man særlig interesseret i kombinationen af socialøkonomi og natur kan man også høre dette program om Social farming - og søge på projektet Bybi.

Og måske særlig til psykomotorikerne: http://www.propsandpearls.com/ En sundhedslounge for kvinder – arbejder bl.a. med frivillig, aktivistisk kniveøvelsesformidling. Her er det ikke socialøkonomisk beskæftigelse, men derimod det sociale formål, der kan gøre dem fortjent til at kalde sig en socialøkonomisk virksomhed. ”Props & Pearls er en socialøkonomisk virksomhed, hvor alt overskud går til at skabe bedre vilkår for kvinder, der slås med problemer knyttet til brystkræft, underlivskræft, inkontinens eller underlivsgener som vaginisme, lichen sclerosus og vulvodyni.”

mandag den 28. januar 2013

Socialøkonomisk virksomhed - Design, håndarbejde og integration

I tråd med verden:

"I tråd med verden – itmv er en socialøkonomisk virksomhed, hvor formålet er at fremme social, økonomisk og kulturel inklusion af etniske minoritetskvinder og dermed øge den enkelte deltagers selvværd og motivation for en forbedret livskvalitet, der både har betydning for deltageren selv og for hendes familie."

Vi har altså håndværk og design i spil, tværkulturelt samarbejde, inklusion, integration og empowerment-tankegang. Meget interessant for flere professioner.





Se også indlæg om Place de Bleu - socialøkonomisk projekt

fredag den 11. februar 2011

Etnisk systue - socialøkonomisk projekt

På et godt internt tip:



"Foreningen Qaravane arbejder for at skabe bedre vilkår for og fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder.

En af foreningens konkrete aktiviteter er Place de Bleu, en systue hvor etniske minoritetskvinder tilbydes opkvalificering indenfor syning og andre håndarbejdsteknikker såsom strik, hækling og broderi. Endvidere får kvinderne undervisning i arbejdsmarkedsdansk. Efterfølgende tilbydes kvinderne ansættelse på fleksible vilkår. Place de Bleu bliver på sigt en socialøkonomisk virksomhed.

En anden af foreningens aktiviteter er at arbejde politisk for at forbedre de juridiske rammer og muligheder for at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet.

Qaravane er støttet af Integrationsministeriets Kvindeprogram samt Det Lokale Beskæftigelses Råd i Københavns Kommune."