søndag den 17. marts 2013

En dag med begivenheder der kan pege frem - 100på1dag

Et site til hjælp og organisering af en 1-dagsfestival. De beskriver selv projektet således:

"100På1Dag er en festival for aktivt borgerskab og byudvikling.
Den 25. maj, 2013, samles hele København i skabelsen af mindst 100 urbane initiativer og hacks, der vil udfordre, og inspirere det københavnske byrum!
25.maj handler om at du viser med handling, hvordan din by, dit kvarter, din gade eller din baggård kan blive et bedre sted at bo!
Borgere, organisationer, studerende, børn, lærere, rebeller og politikere bliver indbudt til at gøre deres stemme hørt og deres drømme set igennem initiativer, pop-up-events, shows, sociale spil, kunst og urbane hacks.
Alle kan deltage i 100På1Dag! Vær med til at dele udfordringer, inspirationer, skabe aktioner og bygge idéer sammen og skabe den harmoniske, kaostiske røre som 100På1Dag bliver!"
 

Deltagerkultur og kollektiv skaben og problemløsning

Tag del - en social platform for deltagelse. Se tankerne bag i filmen her - og besøg sitet:


TAG DEL - vores samfund from Tag Del on Vimeo.

Projektet kan relateres til det tværprofessionelle samarbejde ved at hovedtanken er at forskellige udgangspunkter er berigende for løsning af problemer. Det er også nærliggende at knytte projektet til f.eks. Brinkmanns udlægning af social kreativitet.